For at starte ved slutningen… #2

Der gik ikke længe fra jeg havde sendt ansøgningen, før jeg hørte fra det praktiksted jeg havde søgt. Systemet var sådan, at man både skulle søge via kvotesystemet og samtidig sende en ansøgning til det apotek, man ville være elev hos. Ja, apotek. Bare et par måneder forinden vidste jeg slet ikke, at man kunne uddanne sig gennem et apotek, eller at der var noget der hed farmakonom. Indtil min svigerfar en dag viste mig en annonce i lokalavisen hvor der stod, at det lokale apotek i byen søgte farmakonomelever. Jeg var jo begyndt at interessere mig en del for det her med sundhed, sygdom og hvad der sker i kroppen og hjernen, når man dyrker motion eller har en psykisk sygdom som fx depression. Og da jeg læste annoncen, tænkte jeg at det, de søgte, lød som mig.

Jeg blev kaldt til samtale og fik tilbudt elevpladsen samme dag. I juli fik jeg brev fra skolen om, at jeg var blevet optaget. Det var en super fed uddannelse, og jeg elskede at man kombinerede teori med praksis. Og så var jeg lykkelig for mit praktiksted. Når jeg snakkede med de andre i klassen, lød det som om, at vi elever virkelig havde det godt på mit apotek. Det sociale arbejdsmiljø var også rigtig godt, og jeg fik nogle rigtig gode veninder både på uddannelsen og på arbejdspladsen. Selve arbejdet var også spændende, og jeg følte virkelig, at jeg havde fundet min “hylde”.

Det tredje år på uddannelsen var hårdt, og jeg tror det var her, jeg så småt begyndte at mærke stressen komme krybende igen.
Vi startede i nye klasser ud fra de valgfag vi havde, og jeg skulle starte forfra med at lære alle at kende. Samtidig skulle vi begynde på vores afslutningsprojekt, og fremtiden begyndte at fylde mere og mere i hovedet. Ville jeg blive fastansat? Skulle jeg søge job et andet sted? Hvad hvis jeg ikke bestod eksamen? Uddannelsen er bygget sådan op, at man kun er til eksamen ved afslutningen af hvert af de tre uddannelsesår og ikke hvert semester som på universitetet. Perfekt for en som mig, der bliver meget nervøs ved mundtlige eksamener. Ulempen er så, at når man skal til eksamen på tredje år, skal man i princippet kunne huske alt, hvad man har lært i løbet af de tre år. Og så har man altså kun én uges læseferie betalt af apoteket, ellers er det for egen regning, hvis man vil have mere. Jeg tog selv en ekstra uge udover den betalte, og fik et firtal til den mundtlige eksamen. Jeg var pisse skuffet. I dag er jeg bare glad for det er overstået. Fik til gengæld rigtig fine skriftlige karakterer, og blev fastansat på det apotek hvor jeg havde været elev, så det var jo herligt. I august blev jeg gift med min dejlige mand, og en uge senere fandt jeg ud af, at jeg var gravid. Alt var perfekt…