Jeg startede bloggen her, da jeg var gået ned med stress for anden gang. Jeg havde brug for et sted, hvor jeg kunne skrive hele forløbet ned, og tømme mit hoved for tanker. For selvom jeg genfortalte historien til min mand, min mor, mine veninder, min arbejdsgiver, mine kolleger, min sagsbehandler, min læge, min psykolog og min ergoterapeut, så havde jeg brug for at få det hele skrevet ned et sted. Min version, uden nødvendigvis at forvente et svar. Bare historien.

Samtidig har jeg et ønske om, at stress og depression ikke skal være noget, der er pinligt at snakke om. Jeg har selv oplevet, hvordan der stadig hersker mange fordomme om emnet, og at det kan være svært for andre at finde ud af, hvordan de skal reagere og hvad de skal sige til en stressramt. Derfor ville jeg gerne fortælle min historie, så andre i samme situation måske kan få en følelse af, at de ikke er alene, og så pårørende måske kan få en ide om, at det er okay at tale om, og hvordan man bedst støtter dem man har nær, når de falder.

På sigt håber jeg, at stress-delen vil fylde mindre og mindre, og at der vil blive mere og mere plads til at skrive om de ting jeg elsker og som fylder hverdagen med lykkestunder.

Jeg håber, du har lyst til at læse med.

Velkommen til!